Randbøl Sogns Lokalarkiv
Randbøl
Sogns lokalarkiv- og museumsforening har fået
egen hjemmeside og
ser frem til dit besøg
på
www.rslm.dk
Endvidere er lokalarkivet på
Grindstedvej
åbent
hver onsdag fra kl. 16-18.
Alle er velkomne!
Hvis du ligger inde med arkivaler, så
modtager lokalarkivet dem meget gerne.
Indsamling til lokalarkivet i Randbøl
Sogn:
Lokalarkivet er nu klar til at modtage:
- Protokoller/referater fra igangværende
og nedlagte foreninger i Randbøl,
Vandel, Randbøldal,
Frederikshåb,
Bindeballe. - Ja fra hele Randbøl
Sogn.
- Papirer fra selvstændig
erhvervsdrivende, som kan have lokalhistorisk interesse.
- Skøder
og aftægtskontrakter
på
ejendomme i Randbøl
Sogn.
- Breve, postkort, attester, og sange
som kan fortælle
en god historie.
- Kort, avis- og tidskriftsartikler.
Videoklip og dias, film mm.
- Fotografier med navne samt hvor og hvornår
billedet er fra. Kan evt. skannes på
EDB, så
du får
billedet igen.
Hvem arbejder i lokalarkivet?
Vi er ca. 7 frivillige medarbejdere, som vil behandle de indkomne
arkivalier efter de regler, som arkivloven foreskrive.
Dvs. der laves en aftale med folk omkring det modtagne.
Medarbejderne har tavshedspligt.
Billeder, kort og papirer opbevares på forsvarlig vis i syrefri
papirer
Hvad kan man bruge et lokalarkiv til?
Et lokalarkiv er et godt sted at henvende sig, hvis du er
interesseret i at vide
mere om din nyerhvervede ejendom eller studere egnens historie.
Hvis din forening har jubilæum og et jubilæumsskrift er på tale, så
kik forbi.
Slægtsforskning er populær, vi har kirkebøger og folketællinger fra
17-tallet til 1910,
og måske er der indleveret en skudsmålsbog eller soldaterbog fra
netop
den onkel, du søger.
Hvordan kommer jeg i kontakt med arkivet?
Ønsker
du mere information, så ring til: Hanne Damgaard Hansen på tlf. 7588
5474
Niels Schaiffel-Nielsen på tlf. 7588 3553 eller klik ind
www.rslm.dk
eller skriv en mail
Arkivet er lige så spændende som folk, der bor i sognet gør den til,
så derfor: Kik i gemmerne.
Vi glæder os til at modtage din henvendelse!
Med venlig hilsen
Randbøl Sogns lokalarkiv og museumsforening